- Kan træbeskyttelse påføres med sprøjte?
- Ligesom almindelige malinger kan de fleste træbeskyttelser sprøjtes på. Dog kan det være lidt problematisk med transparente produkter, idet et ensartet nuanceresultat kan være svært at opnå - lettest er det med de helt tynde transparente produkter. På nyt træ anbefales det som hovedregel at påføre første lag træbeskyttelse med pensel. På den måde bliver produktet bedst arbejdet ind i træoverfladen. Tidligere behandlede overflader kan sprøjtes direkte efter klargøring og evt. pletgrunding. Om træbeskyttelsen skal fortyndes afhænger af, hvilken sprøjte der anvendes. I airless-sprøjter kan produkterne som regel anvendes ufortyndede, hvor det kan være nødvendigt at fortynde produkterne ved anvendelse af andre sprøjtetyper. Ved behandling med fortyndede produkter, kan ekstra påføring være nødvendig for at opnå den rigtige lagtykkelse samt den optimale holdbarhed. På sprøjtemalede, glatte overflader kan det være svært at reparere med pensel og rulle uden at reparationen bliver synlig. Det er også værd at huske på, at sprøjtning stiller store krav til afdækning for at undgå sprøjtestøv de forkerte steder.
- Må man bruge træbeskyttelsesprodukter indendørs?
-
Mange træbeskyttelsesprodukter indeholder fungicid (svampedræbende middel) som erfaringsmæssigt kan medføre helbredsproblemer såsom astma, allergi og åndedrætsbesvær. Det er dog ikke videnskabeligt dokumenteret, men Dyrup anbefaler, at man ikke bruger fungicidholdige træbeskyttelsesprodukter indendørs. Dels pga. den helbredsmæssige risiko, og dels fordi det ikke er nødvendigt. Svampe og lignende kræver tilstedeværelse af fugt eller vand for at kunne gro. Da træ indendørs normalt er tørt, er det ikke nødvendigt at bruge fungicidholdige produkter. Alle Dyrup og GORI produkter, der indeholder fungicid, er mærket med 'kun til udendørs brug' på etiketten. Dog kan man på indersiden af vinduer og yderdøre anvende træbeskyttelsesprodukter, som indeholder fungicid, idet der her er tale om meget begrænsede overflader.
På større træoverflader indendørs anbefaler vi GORI Træpleje.
- Hvordan skal jeg behandle nyt opsat cedertræ udendørs?
- Teknisk Service vil anbefale at bruge GORI ædeltræ, da dette produkt vil fremhæve træets varme, rødlige farve. Grunding er ikke nødvendigt. Træet behandles 2 gange med en dag eller flere imellem hver behandling.
- Hvorfor kan man ikke anvende en farveløs behandling som afslutning?
-
Et farveløst produkt indeholder ikke nogle pigmenter. Det er farvepigmenterne i overfladeproduktet, som beskytter træet mod solens uv-stråler. Hvis man anvender en farveløs træbeskyttelse som slutbehandling, vil overfladen hurtig nedbrydes og blive grå samt fremstå uden beskyttelse. Farveløs træbeskyttelse bruges derfor mest til opblanding 1:1 med andre transparente nuancer, hvis man ikke ønsker at give træet så meget farve.
- Er et oliebaseret system bedre end et vandbaseret?
-
Om man vælger oliebaseret eller vandbaseret træbeskyttelse er et spørgsmål om temperament. Men der er et par ting, man skal være opmærksom på.
De vandbaserede træbeskyttelsesmidler kræver et meget grundigt forarbejde, hvis man skal opnå et godt resultat. Til gengæld vil vedligeholdelses intervallerne være længere end for oliebaseret træbeskyttelse. Man opnår også en ekstra god dækkeevne med de heldækkende, vandbaserede træbeskyttelsesmidler, hvilket kan være en fordel, når man ønsker at skifte fra mørke til lyse nuancer. Men er konstruktionen og forarbejdet ikke i orden, risikerer man fugtophobning under en tilsyneladende intakt overflade.
Oliebaseret træbeskyttelse nedbrydes normalt jævnt over tid ved erosion. Derfor er genbehandling nem, idet forarbejdet ikke er så voldsomt.
Den længste holdbarhed får man derfor alt andet lige med vandbaseret, heldækkende træbeskyttelse, mens de korteste genbehandlingsintervaller fås med transparente, oliebaserede produkter. Bemærk dog, at vandbaseret træbeskyttelse ikke kan anbefales til vandrette overflader, hvor vandet ikke kan løbe af! Ligeledes er det utrolig vigtigt, at konstruktionen er OK.
Derfor: Hvis konstruktionen på træværket er i orden, vil systemerne være lige gode. Steder, hvor konstuktionen ikke er i orden, vil vi anbefale at bruge et oliebaseret system, som viser, at der er et problem ved at skalle af.
- Jeg har orm i mit træværk
- Orm er lig med larver fra borebillen. Man kan se, om angrebet er aktivt, hvis der forekommer boremel (ganske fint savsmuld). Vi har 2 produkter til behandling af træoverflader med borebilleangreb. GORI aquaperm, som er vandbaseret og udelukkende virksom overfor borebiller. Desuden GORI 22/7, som er terpentinbaseret og virkesom overfor borebiller, men som også beskytter mod råd og svamp.
- Hvordan får jeg træbeskyttelsespletter af mine fliser, bil eller vinduer?
- På fliser eller murværk er det meget vanskeligt at fjerne træbeskyttelsespletter, hvis de er tørre. Hvis pletten opdages med det samme, kan vask med terpentin fjerne det meste, alt efter hvilken nuance og hvor porøs overfladen er. Hvis pletten er tør, vil en mulighed være at påføre pletterne brun sæbe, som blødgører træbeskyttelsen. Næste dag højtryksrenses overfladen. På biler kan friske pletter fra træbeskyttelse fjernes med terpentin. Hvis pletterne er indtørrede, er det nødvendigt at polere bilen med polérmiddel med let slibende effekt. På vinduer fjernes træbeskyttelsespletter med et barberblad.
- Skal lærketræ grundes mod råd og svamp?
- Ja, lærketræ skal grundes mod råd og svamp som alt andet nåletræ.
- Jeg har kun nået at give en gang træbeskyttelse. Kan det holde vinteren over?
- Ja, men det er ikke den optimale behandling. Træet er dog rimeligt beskyttet indtil foråret, hvor det kan få den fulde behandling.
- Hvornår kan man overfladebehandle trykimprægneret træ?
- Trykimprægneret træ kan overfladebehandles, når træet er tørt - max 18% fugtindhold. Man kan leje en fugtmåler i de fleste byggemarkeder etc.
- Jeg har lige i vinterhalvåret fået isat nye vinduer, som ikke er behandlet. Kan/skal jeg behandle dem?
- Nej, for der er risiko for, at træet er fugtigt, og at fugten lukkes inde. Det kan medføre afskalninger og i værste fald råd i træet. Til foråret rengøres træoverfladen og evt. nedbrudte træfibre fjernes til friskt træ. Derefter grundes mod råd og svamp og der overfladebehandles 2-3 gange med træbeskyttelse.
- Hvor ofte skal udvendigt træværk behandles?
-
Det afhænger af, hvilken type træbeskyttelse man vælger og hvilken klimapåvirkning, overfladen udsættes for. Der findes forskellige typer af træbeskyttelsesmidler til overfladebehandling. De kan være olie- eller vandbaserede, og de kan være dækkende i forskellig grad.
Transparent træbeskyttelse har pigment, men skjuler ikke træet helt. Åretegningen træder frem. Vækst af mug og skimmel i overfladen hæmmes. Vælger man transparent træbeskyttelse, må man vedligeholde forholdsvis hyppigt, typisk med 1-4 års mellemrum.
Dækkende træbeskyttelse indeholder mere pigment end transparent træbeskyttelse. Der dannes mere 'overflade' på træet, som derfor beskyttes i længere tid, typisk helt op til 10 år afhængig af træbeskyttelsestype og klimapåvirkninger. Træets åretegning skjules, men selve træstrukturen bevares. Også her hæmmes vækst af mug og skimmel i overfladen. Uanset valg af træbeskyttelsetype skal man altid kigge sit træværk grundigt efter en gang om året og fjerne snavs, alger og skimmel samt udbedre evt. skader.
- Hvornår kan man behandle sit træværk?
- Når man træbeskytter, skal den gennemsnitlige døgntemperatur være over 5°C. Det betyder, at det heller ikke om natten må være under 5°C. Desuden skal træet være tørt, træfugtigheden må ikke overstige 15%. Det kan være svært at vurdere, om træet er tørt nok. Men i mange byggemarkeder og hos farvehandlere kan man leje en fugtmåler, hvis man er i tvivl. Endelig skal der være tørring i luften; den relative luftfugtighed skal være under 80%. Som tommelfingerregel kan man sige, at der skal have været sol og/eller vind i mindst et par dage, før træet er tørt nok.