Grunding
Når træet er rent, tørt, fast og ikke smittende, skal det grundes.
Grunderen trænger ind i træet og giver en effektiv beskyttelse mod råd og svamp samtidig med, at den giver en god vedhæftning for den efterfølgende slutbehandling.
Hvornår skal træet grundes:
• Nyt, ubehandlet træ skal grundes inden eller umiddelbart efter opsætning
• Tryk- eller vakuumimprægneret træ behøver ikke grunding mod råd og svamp, med mindre træet har stået ubeskyttet i mere end 6 måneder
Eksotiske træsorter er naturligt beskyttet mod råd og svamp og skal derfor ikke grundes.