TopImage

Det industrielle marked

På det industrielle marked betjener Dyrup to forskellige kundetyper. Dyrups største kundegruppe er producenter af træprodukter til udendørs brug, herunder vinduer, døre og havemøbler, der samlet udgør 80 % af industriomsætningen. Produkter til denne kundegruppe fremstilles

i Kolding. Dette forretningsområde er i 2009 solgt til Teknos som led i den strategiske fokusering af Dyrup.

Den anden kundegruppe udgøres af savværker, der anvender Dyrups produkter til imprægnering af træ med henblik på anvendelse i bygningskonstruktioner. Langt størstedelen af dette salg sker på det franske marked under mærket Xylophene. I Frankrig sælges endvidere produkter, der beskytter mod skadedyrsangreb på trækonstruktioner. Begge produktgrupper udvikles og produceres i Albi i Frankrig, og forretningsområdet er en integreret del af PRO-organisationen.