|
I starten af 2009 frasolgte DYRUP sine industriaktiviteter. Salget af industriaktiviteterne var et væsentligt element i den reviderede strategi for DYRUP, hvis omdrejningspunkt er at skabe lønsom vækst gennem organisk udvikling af og akkvisitioner til kerneaktiviteterne inden for DIY og PRO.
I juni 2009 overtog DYRUP alle Hygæa A/S’ aktiver inden for PRO og DIY segmentet. Købet af Hygæa A/S’ aktiver blev gennemført som et væsentligt element i strategien for DYRUP. Med købet af Hygæas PRO-aktiviteter samt salgskanaler står Dyrup markant stærkere i PRO-markedet. Dertil er synergierne i sammenlægningen af aktiviteterne betydelige, da 7 PRO-centre lægges sammen.
I januar 2010 overtog DYRUP virksomheden Malfarb, som er en polsk malingsproducent. Købet af Malfarb er en direkte udløber af strategien ”Fresh Start”, hvor Dyrup skal vokse gennem organisk udvikling og akkvisitioner, der forstærker virksomhedens position i markedet. Malfarb har et bredt malingsprogram, som pris- og kvalitetsmæssigt komplementerer Dyrups produktsortiment
DYRUP har i dag datterselskaber i Frankrig, Polen, Portugal, Spanien og Tyskland. Desuden er DYRUP repræsenteret med distributører i ca. 25 lande på verdensplan.
|