Dyrups historie

I 2008 blev Dyrup 80 år.
I den anledning udarbejdede Gert K, Thomsen, tidligere R&D-chef, en jubilæums hilsen til Dyrup.
Den hilsen har vi fået lov til at gengive redigerede uddrag af her på siden.
Vi siger tak til Gert for hans fødselsdagshilsen.

Under 1. verdenskrig i 1917 blev den unge ingeniør Sigurd Dyrup sendt til USA af sin arbejdsgiver for at studere farve- og lakproduktion og for at skaffe råvarer hjem til Danmark.
U-bådsblokaden forhindrede ham i at komme hjem, og han søgte job i den amerikanske farveindustri. Hos Cook Paint & Varnish Co. I Kansas City viste man stor interesse for den dygtige kemiker, og i løbet af få år avancerede han til posten som vicepresident i firmaet.
Han havde dog stor lyst til at vende tilbage til hjemlandet og udnytte sine kompetencer, og i 1924 vendte han hjem til Danmark og købte sig ind i en lille farve-og lakfabrik i Brønshøj. Samarbejdet med den tidligere ejer gik ikke særlig godt, og sammen med sine 2 studiekammerater, Axel Monberg og Ejnar Thorsen købte han fabrikken, som samtidig skiftede navn. S. Dyrup & Co A/S blev grundlagt 2. januar 1928.

Med sig fra USA havde Sigurd Dyrup bragt viden om de seneste udviklinger inde for rustbeskyttelse, og en af de første nyskabelser på det danske marked var lanceringen af STÅLHUD Rustbeskyttelsesmaling, og allerede i 1932 blev DYRUP leverandør til det netop startede byggeri af den 1. Lillebæltsbro, som blev indviet i 1935, overalt beskyttet med DYRUP’s STÅLHUD.
Det var næsten mere end den lille fabrik i Brønshøj kunne klare og i 1934 købte DYRUP 120.000 m² jord i Gladsaxe som den første industri i Gladsaxe kommune. Den første bygning på den nye grund var ikke uventet ”lakkogeriet”, en bygning til fremstilling af de nye syntetiske bindemidler, som Sigurd Dyrup havde lært at kende og fremstille i USA.

Gladsaxe-svinget 1934. 
Før Høje Gladsaxe

I 1940 blev Danmark besat, og der blev mangel på en række råvarer, som var nødvendige til fremstilling af maling . Den lille produktion af fynsk linolie slog slet ikke til, og denne udfordring blev hurtigt mødt med opfindsomhed og nye initiativer. Opløsningsmidler måtte i vid udstrækning erstattes af vand, men en af nødvendighed skabt omstilling skulle år senere og af helt andre årsager komme DYRUP til gode.

Da grænserne åbnedes i 1945, stod DYRUP parat til at møde de nye udfordringer, og pludselig gik det meget stærkt. Parallelt med leverancerne til Danmarks farvehandlere begyndte et exporteventyr fortrinsvis til Mellemøsten, og pludselig åbnedes der muligheder for at bygge fabrikker i udlandet. I 1947 byggedes den første udlandsfabrik FATISA i Portugal, og DYRUP’s projektafdeling hjalp egypterne med at bygge en meget stor fabrik, PCI i Cairo, der producerede malinger efter Dyrups recepter. Efter mange hektiske år i industriens tjeneste ramtes Sigurd Dyrup af alvorlig sygdom og døde i 1949.

Allerede i 1952, altså mange år før ordet ”miljø” kom på alles læber, lancerede DYRUP DYROTON Plasticmaling på vandbasis. I 1958 kom den første rene acrylmaling til facadebehandling DYROTEX, og i 1968 kom Europas første blanke plastmaling til udendørs træværk HITT (Danmark) eller BBZ (Tyskland og Østrig). Med alle disse produkter blev forbruget af organiske opløsningsmidler nærmest elimineret. Men også på andre områder skete der noget. Meget tidligt – og længe før der blev lovgivning på området – havde DYRUP afskaffet alle de sundhedsfarlige Bly-pigmenter.
Efter introduktionen af disse meget mere miljøvenlige produkter begyndte man så også at interessere sig for om disse kunne forbedres yderligere, og interessen samledes om tilsætnings stoffer. Et intenst udviklingsarbejde førte til 0 % malingen der ændrede folks mening omkring malevarers placering i dagligdagen. Det blev pludselig muligt at male barnets soveværelse uden problemer.

I 90’erne skete der et kursskifte. Bygningsmaling og miljørigtige produkter blev nu understøttet kraftigt. Det var der DYRUP havde kompetencen. Naturligvis var der også kompetence inden for industriprodukter, men her stødte man på dårlige priser og især miljømæssige problemer. Trykfarver og industriprodukter blev nedprioriteret, og samtidig blev markedsføringen rettet mod Europa, som vi herefter kaldte ”vort hjemmemarked”.

I det nye årtusinde med en øget globalisering vil DYRUP fortsætte med at øge sine kompetencer indenfor specialprodukter tilpasset forbrugerens ændrede krav, til miljørigtige produkter og nye systemer indenfor ”kulør-service”.

I starten af 2009 frasolgte DYRUP sine industriaktiviteter. Salget af industriaktiviteterne var et væsentligt element i den reviderede strategi for DYRUP, hvis omdrejningspunkt er at skabe lønsom vækst gennem organisk udvikling af og akkvisitioner til kerneaktiviteterne inden for DIY og PRO.

I juni 2009 overtog DYRUP alle Hygæa A/S’ aktiver inden for PRO og DIY segmentet. Købet af Hygæa A/S’ aktiver blev gennemført som et væsentligt element i strategien for DYRUP. Med købet af Hygæas PRO-aktiviteter samt salgskanaler står Dyrup markant stærkere i PRO-markedet. Dertil er synergierne i sammenlægningen af aktiviteterne betydelige, da 7 PRO-centre lægges sammen.

I januar 2010 overtog DYRUP virksomheden Malfarb, som er en polsk malingsproducent. Købet af Malfarb er en direkte udløber af strategien ”Fresh Start”, hvor Dyrup skal vokse gennem organisk udvikling og akkvisitioner, der forstærker virksomhedens position i markedet. Malfarb har et bredt malingsprogram, som pris- og kvalitetsmæssigt komplementerer Dyrups produktsortiment

DYRUP har i dag datterselskaber i Frankrig, Polen, Portugal, Spanien og Tyskland. Desuden er DYRUP repræsenteret med distributører i ca. 25 lande på verdensplan.