TopImage

Gør det selv markedet

Dyrups kunder på DIY-markedet består af farvehandlere og byggemarkeder, hvis primære kunder er private slutbrugere. DIY-markedernes relative størrelse varierer meget på Dyrups markeder. I Danmark, Tyskland og Frankrig er der tradition for DIY-arbejde, hvilket giver et stort marked. I Iberia er markedet for DIY-arbejde mindre, om end voksende.

DIY er med 43 % af omsætningen i 2008 Dyrups største forretningsområde og derfor et centralt nøgleområde i Dyrups fremtidige strategi. Størrelsen af det totale DIYmarked vurderes som værende stabilt til svagt faldende. Udviklingen på DIY-markedet viser fortsat en tendens til øget konkurrence blandt Dyrups kunder, hvilket medfører et stigende behov for stærke mærkevarer samt innovative produkter og koncepter, som tager udgangspunkt i slutbrugerens behov.

Dyrup vil i 2009 fortsætte lanceringen af innovative produkter støttet af en øget anvendelse af koncepter, som skal gøre det lettere at vælge og anvende vore produkter.