Guiden til sundt træ

 
Vores træbeskyttelses-eksperter anbefaler at kigge på disse fem tegn, som er vigtige og nyttige for dig at læse igennem, når du skal bedømme tilstanden på dit træværk.

Holder farven

Vejrets indvirkning på træbeskyttelsen kan ses i ændringerne i glansen og farven. Overfladen bliver mat, træstrukturen bliver mere synlig, idet beskyttelseslaget bliver mindre, og farven falmer på grund af solens effekt på pigmenterne. Det er ikke nødvendigvis tegn på, at træet nu er ubeskyttet, men det er første fingerpeg om, at beskyttelsesfilmen er ved at være slidt, og at træet skal have en frisk omgang.

Tjek selv

Har du lidt træbeskyttelse til overs, kan du prøve at male et lille område og sammenligne om træværkets farve eller glans har ændret sig. Er dette tilfældet, er det tid til at træbeskytte på ny.

Skimmelsvamp

Skimmelangreb kan være et tegn på, at træbeskyttelsesfilmen ikke beskytter godt nok længere. Skimmel sætter sig i fordybninger eller revner i træet og suger næring. Vedvarende angreb af skimmel kan skabe misfarvninger og på sigt bryde laget af træbeskyttelse. Vær derfor opmærksom på skimmeltegn og lad dit træ behandle, inden det angribes i dybden.

Tjek selv

Er dit træ fyldt med sorte eller grønne områder, som ikke umiddelbart kan børstes af, er det tid til at fjerne skimmelangrebet og træbeskytte på ny.

Afskalning

Det værste, dit træ kan komme ud for, er at være ubeskyttet. Dette sker, når laget af træbeskyttelse skaller af, fordi den ikke kan følge med træets bevægelser. Det sker fordi træet enten er dårligt beskyttet, fejlagtigt konstrueret eller fordi træbeskyttelsen har mistet sin fleksibilitet på grund af vejrforholdene.

Det kræver et stort arbejde, når træet skal behandles på ny, da laget af træbeskyttelse skal slibes helt eller delvist ned.

Tjek selv

Kan du trække træbeskyttelsen af i flager og se det underliggende lag træbeskyttelse eller helt bart træ, så er det tid til at beskytte på ny.

Vandafvisende

Grundet vandets skadelige virkning på træværket er det meget vigtigt at konstruktionen er opbygget således at vandet løber bort af sig selv, vand må altså ikke kunne blive liggende på overfladen.

Vand ødelægger træ ved at gå igennem laget af træbeskyttelse, får træet til at udvide sig ved optagelsen af fugt og trækker sig sammen ved udtørring – med mulige sprækker som resultat, og kan give næring til først skimmel og dernæst angreb af råd. Begynder træet efter vandindtrængning at arbejde vil træbeskyttelsen efter kort tid begynde at skalle eller boble.

Tjek selv

Hvis træet er råddent, gennemvådt eller på anden måde nedbrudt, så du uden besvær kan stikke din negl dybt ned i det, er det på tide at investere i nyt træ. Sprøjt lidt vand på træet. Hvis det suger vandet til sig, er det tid til at træbeskytte på ny. Løber vandet derimod af træet, er det godt beskyttet mod vand. Kontroller træværkets konstruktion på samme vis.

Fast underlag

Undersøg om dit træværk er bæredygtigt. Det er vigtigt, da et træbeskyttelseslag ikke ville kunne rette op på træ som er nedbrudt – træ som enten er gennemvådt, har været udsat for råd eller træødelæggende svamp. I disse tilfælde må du da investere i nyt træ. Uden en bæredygtigt bund vil et lag træbeskyttelse ikke holde.

Tjek selv

Har dit træ en ru overflade og er det fyldt med små træsplinter, som kan børstes væk med hånden er det tid til at træbeskytte på ny. Har træværket udelukkende en grå overflade, betyder det, at det kun ernedbrudt i overfladen. Slib ned til friskt træ og giv det så en ny gang træbeskyttelse. Mål også træfugtigheden med en fugtmåler. Er fugtigheden over 15 % er træet for fugtigt til at blive malet.