• Share
  • Print

Vedligehold af indvendige lofter af beton, puds eller gipsplader

Tilstand
Tidligere behandlet ikke smittende med enkelte huller og revner. Misfarvninger fra nikotin, mados, vandskjolder og lign. forekommer.

Gode råd
Det anbefales at stryge parallelt med evt. lysindfaldet fra vinduer. Temperaturen kan ved loftet være højere end i resten af rummet, hvilket kan forårsage for hurtig tørring. I disse situationer kan DYRUP Dekstrem Loftmaling og DYRUP Loftmaling fortyndes max 10 % med vand.

Forbehandling
En ren, tør, fast og bæredygtig bund er forudsætningen for et holdbart resultat. Løstsiddende materiale fjernes mekanisk. Snavs afvaskes med DYRUP Grundrens fortyndet efter forskrifterne på emballagen. Tør efter med ren fugtig klud. Blanke flader matslibes. Ujævnheder udbedres ved slibning eller spartling. Huller og revner spartles.

Grunding
1 x DYRUP Pudsgrunder på sugende bund og spartlinger. 1-2 x DYRUP Spærregrunder ved risiko for gennemslag af nikotin, mados o.lign.

Slutbehandling
2 x DYRUP Dekstrem Loftmaling eller 2 x DYRUP Loftmaling

Alment

· Forskellige produktionsnumre blandes for at undgå nuance- og glansforskel.

· Afvaskning og rengøring skal ske med blød svamp fremfor klud for at undgå glansskjolder/variationer.

· Se malevarens produktbeskrivelse for yderligere information.

· Reparationer foretages med produkt af samme produktionsnummer/batchnummer.

· Reparationer vil kunne synes ved kritisk sidelys.

Denne behandlingsanvisning har til opgave seriøst, men dog uforpligtende, at vejlede brugeren i korrekt anvendelse af Dyrup´s produkter. De tekniske oplysninger i denne behandlingsanvisning fritager ikke brugeren for at afprøve produkterne til den aktuelle opgave. I tvivlstilfælde: Kontakt Dyrup Teknisk Service.
Med denne behandlingsanvisning mister den forudgående sin gyldighed.

Oprettet: 12/01 2007

Ændret: 15/04 2009

Side 1

ppg.com