• Share
  • Print

Vedligehold af facade af beton, puds m.m.

Tilstand
Kalket eller afsmittende

Gode råd
Tilbageliggende fuger skal udfyldes inden malebehandling. Fritstående murværk (fx havemur) bør kun males, hvis det forsynes med vandtæt overdækning og fugtstandsende membran i soklen. Hvis fugemassen ved vinduer og døre er hård, indtørret eller revnet, udkradses denne og ny fuge ilægges.

Forbehandling
En ren, tør, fast og bæredygtig bund er forudsætningen for et holdbart resultat. Løstsiddende kalk og andet materiale fjernes mekanisk. Snavs afvaskes med DYRUP Grundrens fortyndet efter forskrifterne på emballagen. Belægninger behandles med DYRUP Tag & Murrens; følg brugsanvisningen på emballagen. Blanke flader matslibes. Ujævnheder udbedres ved slibning eller spartling. Huller og revner spartles. Ved risiko for gennemslag fra vandopløseløselige stoffer grundes der med DYRUP Spærregrunder. Efter afrensning må facaden fremstå let smittende.

Grunding
Evt. nye puds reparationer grundes med DYRUP Pudsgrunder eller DYRUP Dekstrem Facade tyndet 10 % med vand.

Slutbehandling
1 x DYRUP Dekstrem Facade Mur tyndet 10 % med vand
1 x DYRUP Dekstrem Facade Mur

Alment

· Forskellige produktionsnumre blandes for at undgå nuance- og glansforskel.

· Ved *markering kan ekstra påføring eller brug af grundfarve være nødvendig.

· Kraftige nuancer kan indeholde overskudspigment, som ved berøring kan virke afsmittende.

· Se malevarens produktbeskrivelse for yderligere information.

· Reparationer foretages med produkt af samme produktionsnummer/batchnummer.

· Reparationer vil kunne synes ved kritisk sidelys.

Det anbefales at udføre et prøvefelt på 10x10 cm hvor fuld behandling udføres. Efter 24 timer belastes overfladen for bestemmelse af vedhæftning. Et stykke godt klæbende tape gnubbes grundigt fast på overfladen og rykkes af i én bevægelse. Følger behandlingerne med af er vedhæftningen ikke tilfredsstillende.

Denne behandlingsanvisning har til opgave seriøst, men dog uforpligtende, at vejlede brugeren i korrekt anvendelse af Dyrup´s produkter. De tekniske oplysninger i denne behandlingsanvisning fritager ikke brugeren for at afprøve produkterne til den aktuelle opgave. I tvivlstilfælde: Kontakt Dyrup Teknisk Service.
Med denne behandlingsanvisning mister den forudgående sin gyldighed.


Oprettet: 26/03 2007

Ændret: 27/12 2007

Side 1

ppg.com