Vedligehold af udvendigt træværk (facader, udhæng, vindskeder) af massivt træ
Tilstand
Tidligere behandlet
Gode råd
Træbeskyt aldrig i direkte sol. Skal der slutbehandles med dækkende produkt, foretages 1 x pletning med valgte slutprodukt på evt. grundede områder.
Forbehandling
En ren, tør, fast og bæredygtig bund er forudsætningen for et holdbart resultat. Løstsiddende materiale og nedbrudte træfibre fjernes mekanisk. Snavs afvaskes med GORI trævask. Skimmel og begroninger behandles med GORI fjern belægninger, som fortyndes 1:10 med vand. Lad blandingen virke 1-5 dage. Efterfølgende kan begroningerne fjernes med stiv børste, og der afskylles med rent vand. Blanke flader matslibes og nedbrudt træ afrenses til frisk bund.
Grunding
Bartslidt træ grundes mod råd og svamp med 1 x GORI 11 eller 1 x GORI 22.
Slutbehandling
2-3 x GORI 99 EXTREME dækkende eller 2-3 x GORI 99 EXTREME transparent
2-3 x GORI 88 dækkende eller 2-3 x GORI 88 transparent
2-3 x GORI 100 dækkende eller 2-3 x GORI 44+
Alment
· På behandlingstidspunktet må fugtigheden i vinduer max. være 12±3% og i udvendig ventileret beklædning max. 15±3%.
· Forskellige produktionsnumre blandes for at undgå nuance- og glansforskel.
· Ved *markering kan ekstra påføring eller brug af grundfarve være nødvendig.
· Kraftige nuancer kan indeholde overskudspigment, som ved berøring kan virke afsmittende.
· Brug aldrig et farveløst produkt som afsluttende behandling.
· Se malevarens produktbeskrivelse for yderligere information.
· Reparationer foretages med produkt af samme produktionsnummer/batchnummer.
· Reparationer vil kunne synes ved kritisk sidelys.
Denne behandlingsanvisning har til opgave seriøst, men dog uforpligtende, at vejlede brugeren i korrekt anvendelse af Dyrup´s produkter. De tekniske oplysninger i denne behandlingsanvisning fritager ikke brugeren for at afprøve produkterne til den aktuelle opgave. I tvivlstilfælde: Kontakt Dyrup Teknisk Service.
Med denne behandlingsanvisning mister den forudgående sin gyldighed.
|
Oprettet: |
Ændret: 27/12 2007 |
Side 1 |