Inspiration

Farvekort

Skal du male dine vægge eller møbler, og står du og mangler inspiration til hvilke farver, du skal vælge? Så er du landet det rigtige sted. Her på siden kan du finde inspiration til farver i vores farvekort og få vores bedste råd til, hvordan du vælger den rigtige farve. 

I vores farvekort kan du se et udvalg af de farver, vores maling kommer i. Hvis du ikke kan finde den helt rigtige farve til dit hjem i vores farvekort, kan vi tone en helt unik farve, der passer præcis til dine ønsker. Dyrup maling kan tones i tusindevis af farver. Klik på billedet herunder for at se vores farvekort, og find inspiration fra hele farvepaletten. 

Farvekort



Du har også mulighed for at se endnu flere farver i vores digitale farveværktøj Dyrup Farvevælger. Med Dyrup Farvevælger har du mulighed for at uploade dit eget billede eller prøve farver på billeder i vores arkiv. 

Dyrup Farvevælger



Husk, at digitale farver kun kan betragtes som vejledende, idet faktorer som skærmindstillinger og lysforhold kan påvirke, hvordan farven opleves. Vi anbefaler derfor, at du altid ser vores farver hos en forhandler, inden du tager din endelige beslutning.

Inspiration og trendfarver
Hvilke farver, der er moderne, skifter fra sæson til sæson. Hos Dyrup vil vi gerne inspirere dig til, hvordan du kan bruge og sammensætte farver. Find inspiration til tidens trends under fanen inspiration her på websitet. Her finder du både artikler og brochurer om trends, farver og farvesammensætninger.

Fordi farvervalg naturligvis handler om mere end mode og tendenser, tilbyder vi inspiration til farver på hele farveskalaen. Uanset hvad dine personlige præferencer er, kan du derfor finde en farve hos os, der både passer til din stil og til moden.

Skal din væg spartles inden du maler? Så se vores guide til spartling af vægge.

Hvordan vælger du den rigtige farve?
Når du kigger i et farvekort, kan det måske virke som en uoverkommelig opgave at vælge mellem de mange farver, der findes. Måske synes du, det er et stort spring at gå fra hvide vægge til farver, eller måske synes du at alle farverne er så flotte, at det er svært at vælge.

Vores farvekort dækker hele farveskalaen. Vi har sat farverne sammen i nuancer, så du nemt kan finde farver, der passer sammen. Hvis du gerne vil finde flere farver, der passer sammen, har vi udvalgt fem farver inden for hver nuance, der går godt sammen, så du nemt kan indrette dit hjem med mange farver, uden det forstyrrer øjet.

Drømmer du om matte vægge, der kan tørres af, når de bliver beskidte? Så er vores matte og vaskbare maling måske noget for dig.

Test farven, før du maler
Når du har valgt en farve til dit hjem, kan det være en god idé at teste den på et lille område af væggen, inden du maler det hele. Hvordan en farve ser ud i praksis afhænger nemlig i høj grad af hvor meget og hvilket lys, der falder på væggen. Er væggen badet i varm eftermiddagssol, eller er det den diffuse morgensol, der rammer den væg, du gerne vil male? Måske er væggen placeret et skyggefuldt sted, hvor lyset primært kommer fra lamper? 

Ved at male et felt på væggen i den eller de farver, du overvejer, kan du se, hvordan farverne kommer til at se ud i virkeligheden, idet lysforholdene spiller meget ind på, hvordan en farve opleves. Hvis du gerne vil teste én eller flere farver derhjemme, kan du bruge Dyrup Farvetest.